Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er udelukkende beregnet til at besvare de hyppigst stillede spørgsmål om FPV-dronevideoer. Det er ikke en professionel uddannelse eller vejledning til at lære et erhverv. God fornøjelse med læsningen!
Vil du gerne i gang med filmisk FPV? Selvom teknologien har udviklet sig, og det nu er muligt for alle at tage smukke billeder og videoer, er der stadig nogle vigtige grundbegreber for at skabe dine filmiske FPV-optagelser. Denne artikel er ikke beregnet til at lære dig et håndværk. Men den skal sætte dig i stand til at forstå det grundlæggende i en god video og filme tiltalende videoklip. Før vi taler om udstyr og indstillinger, er det værd at huske, at en god video først og fremmest skabes af godt lys, et godt motiv og en passende quad. Det er ikke så mærkeligt, for uden godt lys kan man ikke tage gode billeder. Valget af kamera er også vigtigt. Men i modsætning til, hvad du måske tror, er det også muligt at tage rigtig gode billeder med billige kameraer.
Sådan vælger du dit kamera
Hvad angår valget af kamera, er her en liste over 3 kameraer, som vi mener er benchmarks i deres prisklasse.
Indstillinger for dit HD-kamera til FPV-dronevideoer
FPS:
Alle videoer består af en række stillbilleder, som, når de ses i en bestemt rækkefølge og hastighed, giver indtryk af bevægelse. Billedhastigheden er den hastighed, hvormed de enkelte billeder vises, og måles i billeder pr. sekund (FPS). Hvert billede er en frame. Hvis en video optages og afspilles med 24 FPS, vises der 24 stillbilleder hvert sekund. 24 FPS er den "normale" hastighed for f.eks. biograffilm.
Hvilken billedfrekvens, der giver den bedste videooplevelse, er kontroversielt og også en smagssag. Forskellige billedhastigheder har en effekt på resultatet. Videoer med meget bevægelse, som f.eks. sportsbegivenheder, optages med en højere FPS. Det skyldes, at der sker mange ting på én gang, og med en højere billedfrekvens afspilles videoen jævnt, og alle detaljer står knivskarpt.
Optagelser med mere end 30 FPS bruges primært til at lave slowmotion-videoer. Men pas på: at filme i 60 fps har også ulemper. Jo højere billedfrekvensen er, jo flere billeder er der i hvert sekund af videoen. Flere billeder betyder, at der skal behandles flere oplysninger, hvilket igen betyder større filer og længere eksporttider.
Hvis du vil optage i slowmotion, skal du have indstillet flere FPS end din endelige rendering. Så hvis du vil rendere med 30 FPS, er det en god idé at filme med 60 FPS - i hvert fald i de scener, der skal gøres langsommere - så du kan lave slowmotion ved halv hastighed.
Rendering betyder "overførsel" eller "afspilning" på tysk. Meget forenklet sagt konverteres de tidligere optagne datasæt til todimensionelle billeder. Specifikke egenskaber overføres til rådataene i en kompleks computerproces. Slutresultatet er et billedformat, der gengives med alle de definerede specifikationer.
Billedopløsningen
Videoopløsningen bestemmer, hvor detaljeret eller realistisk en video vises. Den måles ud fra antallet af pixels i størrelsesforholdet 16:9, det mest almindelige størrelsesforhold for fjernsyn og computerskærme. Et højt pixelantal betyder høj opløsning, et lavt pixelantal betyder lav opløsning. 1080p? 2k? 4k? Vores tip: Vælg en opløsning, der er et niveau højere end gengivelsesopløsningen. På den måde kan du beskære og redigere din video uden at forringe billedet.
Den opløsning, du bruger, bør afhænge af det planlagte outputformat. Hvis du på forhånd ved, at dit projekt er begrænset til en YouTube-video med en maksimal skærmopløsning på 1080px - dvs. FullHD - bør du ikke spilde tid og ressourcer på videofiler i 8K. Sørg dog for, at opløsningen er stor nok til de forskellige formater, som videoen skal publiceres i.
Vores tip: Prøv forskellige opløsninger.
Lukkerhastigheden
Lukkertiden er den hastighed, hvormed kameraets lukker lukker. En hurtig lukkertid giver en kortere eksponering eller mængde af lys, der fanges af dit kamera. Sammen med blænde og ISO-tal er lukkertiden en nøgleparameter til at kontrollere billedets lysstyrke. En hurtigere lukkertid (1:120) giver et meget skarpt billede, mens en langsommere lukkertid (1:60) giver mere bevægelsessløring. Mens lukkertiden måles i brøkdele af et sekund, viser de fleste kameraer den som et helt tal.
OBS: Jo lavere lukkertid, jo mere lys kommer der ind i sensoren! Jo lavere lukkertid, jo mere "bevægelsesslør" er der. Som tommelfingerregel bør du altid vælge en lukkertid, der er dobbelt så lang som FPS. Så med 30fps optager man 1/60 lukkertid, med 24fps normalt kun 1/50. Det lyder umiddelbart godt, men der kommer mere lys ind i sensoren, hvilket kan føre til overeksponering af billedet. Dette fænomen kan man kompensere for med et ND-filter. Læs mere om ND-filtre her.
Hvidbalancen
Hvidbalancen bruges til at tilpasse kameraets optagemateriale til lysets farvetemperatur på optagelsesstedet. Den fuldautomatiske hvidbalance er utvivlsomt den mest bekvemme for os - men også den mest udsatte for fejl.den fuldautomatiske hvidbalance fejler ofte, når man fotograferer i tusmørke og ændrer sig under optagelsen.
Du kan ofte indstille hvidbalancen helt manuelt og derefter indstille hvidbalancen til en køligere indstilling i varmt lys. I koldt lys reagerer man med en varmere hvidbalance, og målet er et neutralt billede med realistiske farver. Mange kameraer tilbyder også forskellige forudindstillinger:
Du skal bare lege lidt med det for at finde ud af, hvilket resultat du bedst kan lide.
ISO-følsomheden
ISO refererer oprindeligt til lysfølsomheden på analog film. Når vi taler om digitale kameraer, er "ISO" en forkortelse for "ISO 12232:2006", som er en teknisk standard. Det er meningen, at digital ISO skal efterligne analog (film) ISO. Groft sagt kan man sige, at jo højere lysfølsomhed et digitalt kamera har, jo bedre kan man fotografere og filme med det i mørkere omgivelser. En stor fordel ved digital fotografering: Med digitale kameraer kan ISO-indstillingen ændres fra billede til billede.
Som en generel regel og afhængigt af den stil, du ønsker at opnå, bør du vælge den passende ISO-værdi baseret på dine lysindstillinger og dine lukker- og blændeindstillinger.
| ISO-følsomhed | Optagelsessituation |
|---|---|
| 100-200 ISO | Optagelse i sollys |
| 400-800 ISO | overskyet himmel, aften |
| > 800 ISO | om natten eller i mørke omgivelser |
Små tal indikerer derfor, at billedsensoren ikke er særlig følsom over for lys. Og jo højere ISO-tallet er, jo mere behandles billedet. Jo højere kvalitet kameraet har, jo højere ISO-værdi kan du opnå uden at forringe billedet. Det anbefales også normalt at have faste ISO-værdier. Variationen af en automatisk ISO-indstilling i en video er ofte synlig.
ND-filtre
Disse små uigennemsigtige filtre, der fungerer som solbriller, giver dig mulighed for at opretholde et billede af høj kvalitet med bevægelsessløring uden overeksponering.
Du kan læse mere om ND-filtre i dette blogindlæg.
Efterproduktion/efterbehandling
Okay, så nu har du fløjet og optaget smukke dronevideoer. Og hvad så nu? Hvordan kan du efterproducere dine videoer? Hvad skal du gøre med alle de optagelser nu? Hvordan kan du skabe en værdig film, der ser fantastisk ud? Lad os udforske den arbejdsgang i efterproduktionen, der kan hjælpe dig med at skabe et smukt videoklip.
Før du starter dit projekt, skal du tænke over, hvilken slags film du vil lave. For eksempel en langsom film i biografstil eller hurtige, rykvise klip og kreative overgange. Mere et klip til sociale medier eller måske en video af en rejse med lejlighedsvise optagelser af jorden og mennesker.
Software
Postproduktion omfatter alle de trin, der er involveret i redigering af en film. Det omfatter videoredigering, farvekorrektion, colour grading og lydmixning. Du skal bruge den rigtige software til dette, og det er afgørende at vælge den rigtige software til redigering. Nogle af de store navne er Adobe Premiere Pro (gratis, Windows, Mac), Final Cut Pro (gratis, Mac), Davinci Resolve (gratis og mod betaling, Windows, Mac) og Blender (gratis, Windows, Mac). Når du vælger den rigtige software, skal du på forhånd tænke over, hvad du vil gøre med dine videoer. Hvis du kun har brug for simpel redigering, lyskorrektion osv. er det meste software fint. Men hvis du vil lave professionel grading, VFX og yderligere forbedringer eller korrektioner af dine optagelser, skal du bruge mere sofistikeret software.
Colour grading og farvekorrektion
Colour grading omfatter normalt redigering af lysstyrke, kontrast og skarphed til en naturlig standard. Colour grading er den kunstneriske del af enhver film og giver filmen dens karakter.
Colour grading er en kreativ del af postproduktionen og bruger farver til at formidle følelsen af den pågældende scene og video - fra dramatisk kolde (f.eks. blå/grønne toner) til følelsesmæssigt varme (f.eks. gule toner). Et spring i tid fra morgen til aften kan f.eks. angives med passende farveændringer og forskellige looks.
Billedstabilisering
ReelSteady Go er et meget enkelt værktøj til efterfølgende stabilisering af GoPro-actionoptagelser - ældre kameraer op til Hero 5 (inklusive Session) understøttes også. Læs mere om ReelSteady og andre alternativer her. Ud over guldstandarden ReelSteady til GoPros findes der også integrerede stabiliseringsværktøjer i forskellige redigeringssoftware, som ofte opnår forskellige resultater, da de analyserer selve billedet og ikke gyrodataene som med ReelSteady.
Du kan læse mere om dette emne her:
Lyd
Lydsporet i en video er meget ofte undervurderet. Faktisk er det en afgørende del, der radikalt vil ændre den måde, din video opfattes på.
Når det gælder redigering af musik, er der to tilgange til at tilføje lyd til en kort dronefilm. For det første vælger du et eksisterende stykke musik og tilpasser det til dit klip. For det andet: Du laver videoen først og komponerer derefter musikken, så den passer til videoen (eller får den komponeret). Men lad os være ærlige - de fleste af os har nok ikke (og vil ikke have) råd til den anden metode til vores hobby.
Der er nogle gode platforme, hvor du kan få musik og SFX. F.eks. Envato Elements, Artlist eller Epidemicsound.
Her kan du blot gennemse udbuddet og filtrere efter stemning, hvis det er nødvendigt.
Når du redigerer, bringer du først lydsporet til den ønskede længde og klipper derefter scenerne i din video til beatet. Indimellem kan du understøtte processen med SFX, f.eks. hvin, når du flyver tæt på noget. OBS: Lad være med at overdrive! Det er bedre at skrue lidt ned for lydstyrken på SFX'erne, før du renderer videoen.
Konklusion
På trods af alle regler og generelle sandheder bliver du nødt til at eksperimentere med forskellige indstillinger, før du opnår det ønskede resultat. Vi kan kun råde dig til at være tålmodig og ikke være bange for at lege med alle indstillingerne. Det er indsatsen værd, for dine videoer bliver bedre og bedre med tiden og øvelsen.
Send os dine videoer via YouTube med hashtagget #fpv24 i titlen.
Du möchtest immer auf dem Laufenden bleiben?
Dann abonniere jetzt unseren FPV24 Newsletter!
